Klinikindretning

Et uforglemmeligt indtryk

De signaler klinikken udsender er afgørende for patienternes oplevelse, men også personalets daglige trivsel. En opdatering af klinikkens indretning, udstyr og udseende er altid en god investering.

Send de rigtige signaler

Den fysiske indretning af din klinik har stor betydning for hvordan hele din indsats vurderes. Førstehåndsindtrykket brænder sig fast hos dine patienter, og en velindrettet klinik der signalerer imødekommenhed og kvalitet gør dine patienter mere komfortable og trygge.

Effektiv indretning

Kombineres det æstetiske indtryk med en funktionel klinikindretning bliver det ikke alene til gavn for patienter, men også klinikkens ansatte og dermed for klinikkens effektivitet. En gennemtænkt indretning, der er nøje er planlagt udfra hvordan arbejdsgangene ligger i forhold til hinanden, er det bedste udgangspunkt for en rationel klinikdrift.

Arbejdsmiljø giver overskud

Det gode effektive arbejdsmiljø smitter også af på behandlingen af patienterne, som oplever mindre stressede behandlere, når tingene er indrettet mest hensigtsmæssigt.

Når også ergonomi og belysning tænkes ind i den samlede løsning, sætter det også spor helt ned til patienten.

Han/hun møder en behandler med ideelle arbejdsbetingelser, en behandler mere i balance, og det kan mærkes på patientens oplevelse af klinikkens behandlingstilbud.

Vi har en plan klar til dig

Se vores koncept og hvordan vi kan bringe dig sikkert igennem alle faser af klinikindretningen.

Små reparationer eller totalløsninger?

Ingen opgave er for lille og ingen for stor. Vi udfører alt fra reparation af vinkelstykker og units til totalindretning af klinikken med udstyr, røntgen og inventar.

Vi er selvfølgelig røntgenautoriseret ved SIS og kan hjælpe med alt indenfor røntgen, samt vi har mange års erfaring med reparation og servicering af units, autoklaver, vinkelstykker, røntgen samt digitale røntgenløsninger.